Fælles ideologiske principper - ENA

Som åndsfællesskab og erklærede hævdere af Nordens særpræg og egenart, lykke og ære, føler vi naturligvis en vis stolthed over at være nordiske. Dermed er dog ikke sagt, at vi er de eneste på kloden, der har noget at være stolte af –tvært imod betragter vi som åndeligt beslægtede med og venligt stemte overfor alverdens sammenslutninger, der helligholder deres eget landområde, deres folke- eller naturreligion og deres kulturkreds. Som sådan er vi folkebevidste (Se fodnote 1) etnopolyister (Se fodnote 2) og hylder princippet om forskellighed og Verdens mangfoldighed, en skik som til alle tider har kendetegnet polyteistiske natur- og folkereligioner.

Som stolte nordboere bliver man desværre nemt tillagt ønsker om at ville undertrykke andre, hvilket vi kan afvise da vi er i bund og grund er antitotalitære, altså imod tvang, ensretning og centraliseret magtmonopol, og vi hylder den nordiske tradition for frihed, lav magtdistance og tillidskultur. Så sådanne beskyldninger grunder frem for alt i uvidenhed og paradoksalt nok en manglende vilje til at acceptere forskellighed.

Vi er også natursakralister (Se fodnote 3), da vi anser naturen for at være hellig og dermed ukrænkelig, hvilket betyder, at naturen ikke skal lide unødig overlast, men skal varetages og anvendes i taknemmelighed og med omtanke. Som del af den nordiske folkeæt har vi tilmed et særligt ansvar for og tilhørsforhold til den nordiske natur. Ligesom vores kultur, fædreland og slægt ikke er noget vi ejer, men noget vi har ansvar for at hævde, dyrke og overlevere i samme eller bedre stand end modtaget. Således er det vores ansvar og hellige pligt med fornuft, at værne vores nordiske natur mod unødig rovdrift og tilsvining (uden at være forblændet af illusionen om klimatosseriet).

Endelig er vi antimonoteister (Se fodnote 4) og har derfor en direkte modvilje mod religiøst sandhedsmonopol og kan på ingen måde acceptere, at mennesker der dyrker deres egne guder bliver kaldt vantro og det der er værre. Vi forbeholder os retten til at være kritiske overfor monoteisme, både ud fra et historisk synspunkt, men i sandhed da også ud fra et fremtidsrettet perspektiv.

ENA: Etnopluralisme - Natursakralisme – Antimonoteisme er vigtige standpunkter, da de netop søger at beskytte hhv. folkestammernes, naturens og gudernes eksistensgrundlag (se Magterne, Jorden og Folket).

Fodnote 1: At være folkebevidst er at være bevidst om, at man tilhører et folkeligt fællesskab og at man således identificerer sig med folkestammen, hvilket indebærer ansvarsfølelse for dennes lykke og trivsel, samt stolthed over både tilhørsforholdet og selve folkestammen. Vi mener, at alle folkeslag alene har glæde af en sådan tilgang.

Fodnote 2: Etnopolyisme er overbevisningen om at menneskeheden udgøres af mange forskellige folkeslag - en flerhed af etniciteter - og at disse har en eksistensberettigelse som folkeslag og naturligvis også en indfødt ret til deres eget landområde.

Fodnote 3: Natursakralisme er overbevisningen om naturens hellighed og dermed ukrænkelighed, hvilket gør at man ikke påfører naturen unødig overlast.

Fodnote 4: Antimonoteisme er en bevidstgjort modstand mod monoteismens totalitære krav på religiøst sandhedsmonopol.